d

Felix og SEAQuinta tilbyder:

Procesnavigation

- en skræddersyet kursusdag til jeres virksomhed

Felix & SEAQuinta tilbyder at være sparringspartnere i organisationers forandringsproces. Det handler om at få skibet gennem forandringens skær, sætte kursen rigtigt - og få sidste mand i besætningen med.

Vores rolle om bord er lodsens. Vi træder ind i jeres organisation og stiller de gode spørgsmål fra en udenforstående position. Med afsæt i virksomhedens konkrete behov designer vi en kursusdag, hvor de aktuelle tematikker bliver bearbejdet i en dynamisk vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og samtale. Efterfølgende aftales møder til opfølgning og sparring på konsulentbasis.

Vi ser det som vores fornemste opgave at motivere den enkelte medarbejder og skabe forpligtelse på organisationens proces. På kursusdagen skaber vi en ”time-out” fra dagligdagens detalje– og praksisorientering. Vi inviterer deltagerne til at tænke kreativt, værdibaseret og overordnet, og på den måde være medskaber af organisationens fremtidsdesign. .

Som opfølgning får I en skriftlig tilbagemelding med konkrete værktøjer til jeres videre arbejde.

Procesnavigation er en naturlig forlængelse af fyraftenskurset I spidsen for forandring, men kan efter aftale også stå alene.

> Konsulenter: Lotte Juul Lauesen og Tina Lauritsen
> Kursusdagens varighed: 6 timer eller efter aftale
____________________

Programeksempel

Åbning
I en let og legende atmosfære skabes en fælles platform for dagen.

Oplæg
Organisationens forandringsproces i fugleperspektiv
Oplæg ved kursuslederne
Organisationens ståsted sættes i perspektiv fra en systemisk og
socialøkologisk synsvinkel.

At grave efter guld
Parsamtaler
Personlige ressourcehistorier fra fortiden deles med fokus på
hvorfor det blev ”de gode historier” og hvad der muliggjorde dem.

At dele guldet
Gruppesamtaler
Grupperne finder fællesnævnere i ressourcehistorierne med fokus på
hvordan kvaliteterne i disse bringes med ind i fremtiden.

Opsamling på guldgraverarbejdet
Fælles reflekterende proces
Grupperepræsentanter skaber en fælles platform for organisationens
fremtidige værdigrundlag. De øvrige deltagere er reflekterende teams.

Øvelsesarbejde på gulvet
Dagens arbejde sættes i perspektiv ved dramatiske/kropslige øvelser.

7 Kompetenceområder - i den enkelte og i organisationen
Oplæg ved kursuslederne
Om forudsætningerne for at skabe balance og rumme modsætninger.

I spidsen for forandring
Fremtidsværksted, gruppearbejde
Organisationens fremtidige kultur designes: Værdigrundlag, samar-
bejdsprincipper, handleområder mm. 1. konkrete skridt planlægges.

Pressekonference
Opsamling af fremtidsarbejdet gennem fernisering af plancher og
presseinterviews.

 

PROCESNAVIGATION
Tilbage